Jeg er i dilemma.
Efter skole lagde to veninder og jeg et visit hos en café. Efter al vores pigesnak om ekskærester og fyre med kærestepotentiale, for den sags skyld, fald vores samtale på både et mere seriøst og "forbudt" emne, falsk ID og det fristende natteliv.
Indtil for nylig, har jeg været rimelig indforstået med det faktum, at jeg altså kun er 17 år, og at der ved diskotekernes indgange enten står 18 eller 21. Men ifølge med, at jeg har lært en masse nye og dejlige mennesker at kende, er jeg næsten blevet overbevist om, at nattelivets majoritet er i besiddelse af et falsk ID eller har deres søskendes til låns. Det er i hvert fald tilfældet for en stor gruppe af mine venner. Til trods for, at mine to veninder konstaterede, at det var en stor risiko at tage, låner de alligevel deres søstres ID.
"Når man er yngre, bliver man ekskluderet." - Sådan lød det fra min ene veninde.
Hmm... Den samme følelse har jeg til tider haft, når jeg endnu ikke har kunnet tage i byen på samme måde og facon som de. Alligevel sætter jeg min lid til, at der er en meget væsentlig grund til, at aldersgrænsen lyder på den myndige alder eller derover. I nattelivet kan man nemt blive vidne til mange forfærdelige ting, heriblandt stoffer, utroskab, overdosis, ambulanceudrykninger og slåskampe.
Veninde 1: "Mange af dem, jeg møder inde i byen, er under de atten år."
Veninde 2: "Ja, men derfor er det jo ikke mere lovligt af den grund. Det tror jeg, at folk glemmer. Men går den, så går den."
Veninde 1: "Og man kan jo sige, at både folk under og over 18 opfører sig dårligt i byen."
Én ting er selvfølgelig alt det, man kan opleve, hvis man kommer ind, men hvad, hvis man ikke kommer ind? Jeg har diskuteret emnet flere gange ved middagsbordet med min jurastuderende bror. På trods af, at han erindrer de samme frustrationer, er hans holdning tydelig. Nemlig, at vores samfund bygger på tillid, og at denne brydes, når man udgiver sig for at være en opdigtet person eller er i besiddelse af en anden persons legitimation.
Alligevel, hvis man ser på Straffeloven, er der forskellige strafferammer for de to delikter.
Min storebror siger, at det er bedst at låne et ID, der er ægte, men hvor man udgiver sig for at være personen på ID'et, da man så bliver straffet efter delikt §174.
STRFL § 171. Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, straffes for dokumentfalsk.
Stk. 2. Ved et dokument forstås en skriftlig eller elektronisk med betegnelse af udstederen forsynet tilkendegivelse, der fremtræder som bestemt til at tjene som bevis.
Stk. 3. Et dokument er falsk, når det ikke hidrører fra den angivne udsteder, eller der er givet det et indhold, som ikke hidrører fra denne.
STRFL § 172. Straffen for dokumentfalsk er bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Er dokumentfalsk af særligt grov karakter, eller er et større antal forhold begået, kan straffen stige til fængsel i 6 år.
STRFL § 174. Den, som i retsforhold gør brug af et ægte dokument som vedrørende en anden person end den, hvem det virkelig angår, eller på anden mod dokumentets bestemmelse stridende måde, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Hvilken ville du helst dømmes for?
Da samtalen nåede til vejs ende og vi alle trissede i hver vores retning hjemad, var jeg stadig uafklaret om min egentlige holdning hertil, men jeg tror nu alligevel, at jeg beholder mine rene straffeattest lidt endnu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar