Uge efter uge, har vi alle siddet fredag formiddag i kantinen. Spændte på
hvem, den næste klasse var. Spændte på hvem der nu skulle prøve, at imponere
skolen. Fredag efter fredag har vi alle kigget på hinanden, og tænkt sikke en
fiasko.
Desværre ender det tit sådan. Man skruer helt op for forventningerne. Det
hele er planlagt, og egentlig ser det ikke ud som om det kan gå galt. Men ofte
ender man op med skuffe. Ja både sig
selv men også alle andre. Og jeg tror hurtigt at alle kan blive enige om, at
sådan endte det også for 1ms2.
Morgensamling. Egentlig en god ide. Samle elever og lærer en gang om ugen.
En super mulighed for at få set elever fra andre klasser, og bare være sammen
uden altid at skulle tænke over skole og lektier. Et fint koncept i sig selv.
Til gængæld ligger der et kæmpe pres, på den klasse der står for det. Det fik
vi, virkelig at mærke sidste fredag.
Egentlig ved jeg ikke rigtig, hvad det var der gik galt. Måske var det
blandingen af for mange ideer og for lidt initiativ. Eller også var det fordi
vi simpelthen ikke kunne arbejde sammen så mange. Men en ting er sikkert, det
var en fiasko. Af alle de pinligt dårlige morgensamlinger, der har været,
toppede denne her dem alle.
Selv har jeg aldrig rigtig været den, der virkelig gjorde en forskel i
forhold til projekter som dette. Denne gang var ikke en undtagelse, jeg valgte
at holde mig lidt i baggrunden og lade de andre ordne det. Men da vi fredag
stod i kantinen, og måtte fortælle hele skolen, at vi desværre slet ikke havde
fået lavet en morgensamling, ville jeg ønske jeg havde taget mere ansvar. Det
var virkelig ydmygende, at se hvordan eleverne rejste sig op, se kantinen blive
tømt i løbet af få minutter. Se hvordan de alle sammen tænkte fiasko. Akkurat
som man selv ville have gjort det.
Jeg tror at næste gang vi sidder til morgensamling, bliver det med andre
briller på. Det er ingen sag at dømme andre, men nu ved vi hvor svært det kan
være. Og eftersom vores morgensamling, har toppet fiasko listen, har vi vist
heller ingen ret til at være dømmende overfor de andre klasser, så længe de
levere et eller andet. Til gængæld tror jeg også vi har lært noget af det her.
Det kommer helt sikkert ikke til at ske igen, at vi står for morgensamlingen,
uden at have forberedt noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar