Fest,
farver og fyrværkeri…
Det
var mere eller mindre temaerne for fredag aften. Dagen vi alle havde ventet
længe på, skolefesten – endelig!
”Jeg
har hørt fra 3. G’erne at det skulle være årets højdepunkt…”
”Jeg
har hørt at alle lærerne bliver fulde sammen med os…”
”Jeg
har hørt at det skulle være det fedeste nogensinde!...”
Og
sådan havde det været længe, alle os nye 1.g’ere, hvordan foregår det? Hvad
skal man? Ligesom alle andre ting, så er der en første gang, og denne fredag havde
vi så vores første gymnasieskolefest. Mad, udklædning, alkohol, underholdning.
Det kunne umuligt gå galt!
Men
som jeg nu engang er… Så glemte jeg hele dagen, glemte planlægningen der ligesom
skulle overstås inden den legendariske fest, satans. Lorte nat, lorte morgen,
lorte tur til skole, lorte dag, lorte eftermiddag. En ligeud sagt lorte dag, med
alt for meget stress, og alt for mange busture. Jeg var træt, virkelig træt
efter en forfærdelig nattesøvn, og dumt som det nu var, så meldte jeg mig på at
lave pastasalat, som skulle medbringes om aftenen. Og det er måske der, jeg
burde have stoppet op et par dage før og tænkt mig om. Hvordan skal tiden
planlægges, og hvordan når jeg de ærinder jeg skal nå inden klokken 18, hvor vi
skal mødes på skolen? Planlægningen i de travle dage er lidt en problematik for
mig, jeg er ikke helt god til det endnu… Men jeg er stærkt overbevist om, at
jeg umuligt kan være den eneste, for det er altså ikke altid nemt.
I
hvert fald havde jeg dannet mig et indtryk af at have god tid til at nå det
hele, for vi havde tidligt fri, en afsluttet AT-uge – masser af tid! Men så gik
det jo alligevel helt galt. Dajeg lidt over 12 væltede ind ad min hoveddør, og
jeg måtte indse, at tiden var meget knap, hvis jeg skulle nå at handle, lave
pastasalaten og gøre mig klar inden vi skulle mødes på skolen blot 1,5 time
efter. Jeg kunne havde slået mig selv i hovedet. En stresset pige, et humør der
blev kastet hårdt lige ned i kuldkælderen og en pis-pastasalat at kaste sammen,
jeg var virkelig klar til fest… Eller noget…
Jeg
fik handlet ind, pakket en taske og måtte lynhurtigt trille tilbage på skolen
for at pynte op til vores tema, festival. Et ord der med sikkerhed får
størstedelen af klassen til at smile, en glædesfølelse der spredes i hele
kroppen. Skanderborgfestival til sommer. Sommeren der langsomt nærmer sig. En
årstid alle må elske, andet ville virkelig undre mig!
Festen
blev en succes trods dagens nedture, endnu en af de vellykkede første gymnasieoplevelse.
Ingen tvivl om at gymnasietiden bliver fuld af nye og spændende oplevelser, som
vil gøre gymnasietiden til en uforglemmelig tid.
Planlægningen
går i gang nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar