Gymnasiet er ikke kun et tolvtal

Den sidste sang er sunget og klapsalverne lyder. Side om side står vi tilbage. Jeg mærker lyset, der blænder mit ansigt mens alle smiler til det sidste. Jeg får øjenkontakt med min mor, der smiler. Hun ser stolt ud.

Efter et nu langt forløb med musical er det slut. Der er blevet arbejdet hårdt, og det er trist, at noget, man har brugt så mange kræfter på, aldrig skal opleves igen. Mit formål med dette indlæg er at fortælle jer derude hvor sindssygt vigtigt det er, at man udnytter de muligheder, man får tilbudt på ens gymnasium. Gymnasiet er tre års skoletid med alt for mange afleveringer, slid for karakterer og et hav af uendelig lange moduler hver eneste dag. Men det er heldigvis også meget mere end det, hvis man til-vælger de ekstra muligheder, der ikke er en del af det obligatoriske skoleskema.

For mig er det gymnasiefesterne, fredagsbaren og det at stå på scenen til en musicalafslutning, der gør gymnasietiden til noget helt specielt. Og jo mere jeg dyrker det, jo nemmere bliver min generelle skolegang. Jeg har fået nye venner fra alle årgange og utallige udfordringer, som jeg ikke havde forventet at få på gymnasiet. 
Jeg har også hørt alle fordommene om det at skulle tage en studentereksamen. ”Det skal bare overstås”, ”du har ikke tid til fritidsaktiviteter”, ”det er mega hårdt arbejde”. Men det behøver ikke at være sådan. Hvis du selv gør noget for at tage imod de mange spændende tilbud, skolen åbner op for udover undervisningen, så får du noget andet med også.

På skolen er der plads til forskellighed. Der bliver tilbudt holdsport efter skoletid, og musiklokalet står til rådighed for dem, der har lyst til det. Alt det, handler om at tage del i de muligheder, der er. Nye venskaber og for eksempel det at få kendskab til lærerne efter skoletid, gør det meget sjovere at møde op til undervisningen hver dag. Dette er nogle af de faktorer, der gør, at jeg føler mig tilpas på skolen. Og den tryghedsfølelse er også med til at skabe et skolemiljø, hvor jeg får endnu mere lyst til at være og lære.

Dagens pointe er derfor, at det er vigtigt at prioritere de frivillige ting på skolen, selvom ens indsats ikke nødvendigvis udmærker sig på karakterbeviset. For selvom en musical ikke kan skaffe én et tolvtal, kan den levere  smil på læben i ugevis, uforglemmelige minder og nye venner. Og det er næsten endnu vigtigere at samle på. 

Fristet af Facebook

Jeg oplever hver dag, at jeg bliver fristet til at lave noget andet end det jeg burde i timerne. Specielt sent på eftermiddagen kan timerne føles meget lange. De kan være kedelige, uinteressante og så kan det være svært at holde koncentrationen. Man sidder og falder i staver bag sin computerskærm, og det kan være fristende at få tiden til at gå på internettet. Det er meget forskelligt hvilke sider folk besøger, men specielt Facebook er en synder.

Som alle ved lever de unge nu om dage på de sociale medier. Vi er vokset op med dem og har for vane at tjekke vores mobil konstant for nye updates.

Nogle er ligefrem afhængige, men for de fleste er det nok bare en uskik, der ikke er til at vænne sig af med.

For mit eget vedkomne er de sociale medier en kæmpe tidsrøver. Det første jeg gør når min alarm vækker mig, og det sidste jeg gør inden jeg falder i søvn er at tjekke Facebook. At scrolle ned på sin startside, fyldt med ligegyldige opslag, kan virkelig være en god måde at falde til ro på. Det er også glimrende tidsfordriv og underholdning, som kan være lige, hvad man har brug for når læren har snakket om det samme lidt for længe. De fleste bliver fristet og falder i fælden en gang imellem. For de fleste er det ikke noget problem at følge med i undervisningen samtidig med at de er på internettet, men det er klart, at der altid vil være nogen, der er dårligere til at multitaske end andre. De fleste lærer ved selvfølgelig godt, hvad der foregår, men lader det være op til os selv. De kan vel egentlig også være ligeglade, for det er vel i gymnasiet vores eget ansvar, at vi følger med i timen, glor ud af vinduet eller er på Facebook.

En af mine lærere syntes åbenbart ikke det skal være op til os selv at styrer vores brug af Facebook. Han har indført en straf for alle han fanger på Facebook eller med mobilen. Så for os elever handler jo bare om ikke at blive opdaget ved at være hurtig til at skifte faneblad hvis han går om bag ens skærm. Han er heldigvis ikke mere opmærksom end, at han kun har taget et par stykker i det, hvilket jo er meget langt fra hvor meget det i virkeligheden foregår.

Hans traf er, at han påtegner et overskæg med sprittus på personen han snupper på facebook. Da det første overskæg blev tegnet, syntes hele klassen, at det var sjovt, men det tvivler jeg på, at det vil blive ved med at være, hvis det fortsætter. Det er klart, at der er nogen, der vil syntes det er over grænsen, og som ikke vil finde sig idet. Jeg vil i hvert fald selv syntes det var tarveligt, hvis jeg skulle på arbejde efter skole og det ikke kunne vaskes af.

Er det os der er for umodne til at tage ansvar, og bør de voksne virkelig gribe ind og indføre konsekvenser. Jeg tvivler faktisk på der vil være nogen effektiv løsning. For vælger skolen f.eks. at blokere Facebook på netværket, vil vi unge sikkert finde nogle andre internetsider at fordrive tiden på, eller lige frem lave internet deling med vores telefonen for at kunne gå på Facebook.

Jeg syntes helt ærligt ikke vi behøver at skamme os over vores brug af Facebook, når selv politikerne ikke kan dy sig for at holde sig opdatere, når de sidder i folketingssalen. 

Operations Dagsværk

Operations Dagsværk

D 4 november var der operations dagsværk for eleverne på de danske ungdomsuddannelser. Det er et projekt der går ud på, at de elever der har lyst, bruger en skoledag på at arbejde. Pengene man tjener går så til et godt formål. I år gik pengene til at 15.000 gymnasieelever i Somaliland kan få en uddannelse.

 Jeg meldte mig til operations dagsværk, fordi jeg synes det er fedt at kunne hjælpe folk der ikke har det ligeså godt som man selv har. Dog synes jeg også det er helt fair hvis man ikke har lyst til at deltage - det er jo frivilligt.

Jeg valgte sammen med Cecilie, Hannah og Victoria at gå med raslebøsser. Vi syntes at det lød som en nem måde at samle penge ind på, og samtidig en hyggelig måde fordi vi kunne gøre det sammen. Vi startede også først med at gå rundt ved 11-tiden og var færdige ca. 1 time – 1.5 time senere. De fleste folk var rigtigt søde, og ville gerne bidrage med penge. Der var dog også nogle der ikke gad at give penge, fordi de mente at der efterhånden er begyndt at komme for mange indsamlinger. Det er jeg egentligt lidt enig i. Der er rigtigt tit folk rundt og samle penge ind til det ene og det andet gode formål. På nogle punkter virker det ret påtrængende, at folk går rundt og ringer på døre og beder om penge. Men det er fedt at folk alligevel gerne vil betale, og at man dermed kan tjene penge ind til et godt formål. 

Nogle sagde også nej til at bidrage, fordi de ikke havde nogle kontanter. Folk bruger efterhånden ikke kontanter særligt meget, så jeg tror ikke længere at der vil komme ligeså mange indsamling med raslebøsser. Det kan ikke betale sig, da folk hellere vil støtte på andre måder. F.eks. ved at sende en sms eller ved at mobilepaye.

Der var dog alligevel mange der gerne ville bidrage, og jeg synes det var vildt fedt at opleve hvor mange der spurgte positivt og interesserede ind til hvad vi samlede ind til. Det er dejligt at der i Danmark er så mange der gerne vil støtte et godt formål.

Jeg synes også at det er et ret relevant formål at samle ind til. Vi går selv i skole hver dag, uden at tænke over hvor heldige vi er, at vi overhovedet har mulighed for at få en uddannelse. Derfor synes jeg at det var fedt at få lov til at deltage i et projekt, hvor man samler ind til andre unges uddannelse.                                                                                                             S