Afleveringer

Afleveringer

Afleveringer. Et ord man hører tit, specielt her hvor vi færdes. Elever har mange forskellige syn på afleveringer, for nogle er det nemt og ikke nogen større udfordring, for andre kan det være et uoverskueligt problem. ligemeget hvad, er det et meget omtalt emne i vores omgangskreds. 

Fra mit eget synspunkt, er afleveringer blevet en del af min hverdag, ligesom det nok er for så mange andre. Det overrasker mig hvor meget tid og planlægning der går ind i afleveringer. jeg planlægger min weekend og mine hverdage ud fra hvor mange og hvilke afleveringer jeg har, og jeg går ofte og tænker over om jeg mon kan nå det hele. I folkeskolen var det slet ikke en tanke der kunne passere min hjerne. Nogle gange bliver man nødt til at sige fra til nogle ting, simpelthen fordi man ikke har tid, hvilket heller ikke er noget jeg er vant til. Tit bliver afleveringerne også prioriteret efter vigtighed. Er det et C fag gør man som regel lige lidt ekstra, hvorimod en aflevering i et A fag bliver kørt lidt hurtigere igennem.

Af og til kan jeg ligge om aftenen og tænke at jeg kunne have brugt dagen på at lave en aflevering i stedet for at slappe af eller hænge ud med vennerne. Mine forældre siger at der også skal være plads til fritid, men jeg har svært ved at finde balancen mellem sjov og skole. Jeg føler næsten skyldfølelse hvis jeg bruger dagen på andet en afleveringer eller lektier. Det er trods alt min fremtid der kan blive bestemt af disse afleveringerne.

I denne uge har afleveringer fyldt en del, og jeg tror faktisk det er det jeg har tænkt allermest over. Vi har adskillige afleveringer og oven i det har vi også prøver og fremlæggelser. jeg har prøvet at planlægge det så godt som jeg kan og jeg håber at der også vil være noget fritid, men det virker umuligt at finde plads til. Det er en af de uger hvor skolen simpelthen sluger alt tiden. Jeg kan helt drømme mig tilbage til folkeskolen i uger som disse.

Følelsen af at få en aflevering tilbage med en tocifret karakter er en fantastisk følelse. Det er noget af det mest lettende jeg kender til. Udbyttet af et hårdt stykke arbejde. Det er næsten som at kigge på sin lønseddel i enden af måneden. Den modsatte følelse kommer når man får en karakter i den lave ende af skalaen. jeg kan sidde og kigge på lærerens kritiserende kommentarer og få en klump i halsen. Jeg får følelsen af at jeg har taget det for useriøst og jeg føler mig umoden. Endnu værre er det dog hvis man faktisk selv synes man har gjort det godt. Så er den eneste undskyldning faktisk bare at jeg er uintelligent. 

Alt i alt er afleveringer en stor del af det at gå i gymnasiet, og det vil det også være de næste 3 år. Det er vel bare noget man bliver nødt til at vænne sig til, ellers kan man i hvert fald godt vinke farvel til at gennemføre 2.G.

Kaffe

Kaffe

Kaffe. Det uundgåelige ord. Ordet du ikke kan undgå at høre mindst én gang om dagen. En drik der engang var så betydningsløs for dig, men nu er en fast del af hverdagen. Kaffe.

Forleden dag, da jeg sad og nød en god kop Cappuccino med min veninde Cecilie, kom jeg til at spekulere over ordet kaffe. At kaffe måske ikke blot er en drik, men faktisk et helt begreb. Begreb i den forstand at kaffe er så meget mere end nogle tørrede, ristede og malede bønner med lidt varmt vand i.

Kaffe er et ritual. For mange er kaffe blevet en ren rutine, der gennemføres morgen og aften. Kaffe er som at trække vejret, noget man bare gør uden at tænke over det. Mange kan slet ikke gennemføre en dag uden den faste kop kaffe, der instinktivt brygges hver morgen. Kaffe løber i blodårene, og når mængden er for lav, må der fyldes på igen.

Kaffe er din ven. En ven man udnytter for meget og værdsætter for lidt. Den hjælper dig igennem dagen, og prikker dig på skulderen, når øjenlågene lige så langsomt er ved at glide i. Her på gymnasiet er kaffe ofte din helt. Helten der kommer til undsætning, når livet er en anelse hårdt, og det du ønsker allermest er at tage hjem og sove. Her er det kaffen, der er det eneste der forhindrer dig i at gøre det. Den forbistrede lille kop varme vand med smag af noget bittert, som en afrikaner lever af at samle. Tænk at sådan en lille kop kan gøre så stor en forskel.

Det kan føre videre til en debat om, hvorvidt unges kaffeforbrug er gået for vidt. Kan det virkelig passe at kaffe skal fylde så meget, ikke kun i unges, men en stor del af befolkningens hverdag? Kaffe er dejligt, men bliver dets relativt lave koffeinindhold misbrugt? Hvor mange drikker det overhovedet for smagens skyld?

Kaffe fører folk sammen. Meget dårligt kan man sige om kaffe, men det har altså en helt særlig betydning for os danskere. Det fører det tilbage til mine tanker om kaffe som begreb. Når mormor ringer og spørger om man vil komme over til en kop kaffe, er det jo ikke fordi, hun nødvendigvis har tænkt sig at lave kaffe til dig. Hun bruger kaffen som en invitation til at få en hyggelig snak med sit barnebarn. Med kaffen hører der en invitation til at sidde ned og få en sludder og hvis man er heldig en småkage. Kaffe er altså ikke kun en koffeinfyldt drik, men også noget man forbinder med noget rart og ikke mindst hyggeligt.

Kaffe er kultur. Kaffe er samvær. Kaffe er behjælpsomt. Kaffe er vanedannende. Kaffer er usundt. Kaffe er skønt.

Det meste i livet kan diskuteres, men for mig, er kaffe mere end bare kaffe.

Efter skoletid

Efter skoletid

Jeg er i dilemma.
Efter skole lagde to veninder og jeg et visit hos en café. Efter al vores pigesnak om ekskærester og fyre med kærestepotentiale, for den sags skyld, fald vores samtale på både et mere seriøst og "forbudt" emne, falsk ID og det fristende natteliv.

    Indtil for nylig, har jeg været rimelig indforstået med det faktum, at jeg altså kun er 17 år, og at der ved diskotekernes indgange enten står 18 eller 21. Men ifølge med, at jeg har lært en masse nye og dejlige mennesker at kende, er jeg næsten blevet overbevist om, at nattelivets majoritet er i besiddelse af et falsk ID eller har deres søskendes til låns. Det er i hvert fald tilfældet for en stor gruppe af mine venner. Til trods for, at mine to veninder konstaterede, at det var en stor risiko at tage, låner de alligevel deres søstres ID.

  "Når man er yngre, bliver man ekskluderet." - Sådan lød det fra min ene veninde.
Hmm... Den samme følelse har jeg til tider haft, når jeg endnu ikke har kunnet tage i byen på samme måde og facon som de. Alligevel sætter jeg min lid til, at der er en meget væsentlig grund til, at aldersgrænsen lyder på den myndige alder eller derover. I nattelivet kan man nemt blive vidne til mange forfærdelige ting, heriblandt stoffer, utroskab, overdosis, ambulanceudrykninger og slåskampe.
Veninde 1: "Mange af dem, jeg møder inde i byen, er under de atten år."
Veninde 2: "Ja, men derfor er det jo ikke mere lovligt af den grund. Det tror jeg, at folk glemmer. Men går den, så går den."
Veninde 1: "Og man kan jo sige, at både folk under og over 18 opfører sig dårligt i byen."

   Én ting er selvfølgelig alt det, man kan opleve, hvis man kommer ind, men hvad, hvis man ikke kommer ind? Jeg har diskuteret emnet flere gange ved middagsbordet med min jurastuderende bror. På trods af, at han erindrer de samme frustrationer, er hans holdning tydelig. Nemlig, at vores samfund bygger på tillid, og at denne brydes, når man udgiver sig for at være en opdigtet person eller er i besiddelse af en anden persons legitimation.
Alligevel, hvis man ser på Straffeloven, er der forskellige strafferammer for de to delikter.
Min storebror siger, at det er bedst at låne et ID, der er ægte, men hvor man udgiver sig for at være personen på ID'et, da man så bliver straffet efter delikt §174.

STRFL § 171. Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, straffes for dokumentfalsk.

Stk. 2. Ved et dokument forstås en skriftlig eller elektronisk med betegnelse af udstederen forsynet tilkendegivelse, der fremtræder som bestemt til at tjene som bevis.

Stk. 3. Et dokument er falsk, når det ikke hidrører fra den angivne udsteder, eller der er givet det et indhold, som ikke hidrører fra denne.

STRFL § 172. Straffen for dokumentfalsk er bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Er dokumentfalsk af særligt grov karakter, eller er et større antal forhold begået, kan straffen stige til fængsel i 6 år.

STRFL § 174. Den, som i retsforhold gør brug af et ægte dokument som vedrørende en anden person end den, hvem det virkelig angår, eller på anden mod dokumentets bestemmelse stridende måde, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Hvilken ville du helst dømmes for?

  Da samtalen nåede til vejs ende og vi alle trissede i hver vores retning hjemad, var  jeg stadig uafklaret om min egentlige holdning hertil, men jeg tror nu alligevel, at jeg beholder mine rene straffeattest lidt endnu.

Hverdagen

Klokken er 7, igen. Min far kommer ind på mit værelse slår lyset op og vækker mig, igen. Det mørkt udenfor og endnu en skoledag fra 8-15 venter, igen.

 Igen igen igen.

Dagene går hurtigt for tiden synes jeg, og dagenes gang er blevet mere og mere rutinepræget.

Tingene er begyndt at gentage sig, og det nok også godt nok at finde et mønster som man kan lide.

  Til tider føler jeg lidt at tingene kan blive en anelse ligegyldige, ikke fordi de ikke er vigtige, for det er de bestemt. Men jeg lammes bare tit af en tom følelse, når det hele bare kører i samme spor. Men så alligevel sker der også en masse sjove ting som kan sætte lidt skub i hverdagens til tider grå himmel. F.eks. havde vores klasse dette års MGP café, som virkelig var en god mulighed dels for mig selv, men også vores klasse.

  Jeg synes jeg kunne mærke at folk nød det, og jeg tror endda at folk blev bundet bedre sammen i klassen. Sådan nogle arrangementer synes jeg er rigtige vigtige da de dels er med til at gøre hverdagen sjovere, men også fordi de giver så meget socialt.

 Jeg elsker at lave og spille musik, og derfor var det også en fed mulighed at stille op med et band til lige præcis dette arrangement, da vi med 100 % sandsynlighed kom til at spille til det store intergymnasielle MGP (vi var 2 bands i alt heJ)

   Ikke nok med at det er vigtigt for mig at bryde hverdagen op med arrangementer som bl.a dette- for slet ikke at snakke om musicalen, så er det også ofte det som gør at jeg synes hverdagen kan virke overskuelig.

Nu ved jeg godt jeg kommer til at lyde som en ung, umotiveret og skoletræt gymnasielev, og ja til tider kan jeg da godt have det sådan. Men for mig handler det rigtig meget om at finde den gode blanding mellem skolen, og alle de andre sjove ting som sker omkring mig. På den måde kommer skolen ikke til at virke helt så ensidig. 

Min pointe med dagens indlæg er at for at få en sjov, anderledes og udfordrende skolegang er det vigtigt at finde den gode blanding mellem skole og alle de sjove arrangementer som sker. For jeg er godt klar over at vi primært går i gymnasiet for et fagligt udbytte, men for mit vedkommende tror jeg at disse 3 år bliver 10x federe hvis man formår at bryde de daglige rutiner til tider, og finde tid til alle de sjove arrangementer, og det vil jeg lige så vel opfordre alle andre til at tage del i.

MGP-Café

MGP-caféen

1 Tuborg, 2 Tuborg, 3 Tuborg fløj over disken i sin lettere brusende tilstand, beklædt med sit perfekte lag af hvidt skum, som i sin pragt lagde sig på overlæben. Musikkens glade toner spredte sig i rummet som en kanin i løbetid, og smilene var som tapet fast til ørene. Der står man, beruset af glæde. Følelsen af succes blandt 1.ms2 kunne ses på trods af de mange timer på skolen.

Øllen er fyldt.

Den årlige MGP-café blev, efter stor forbløffelse for 2.- og 3.g’erne, afholdt af selveste 1.ms2. Det er meget atypisk for 1.g’er at afholde caféer, så vi var alle enige om at vise os fra vores bedste side. Selve dagen gik med oppyntning, baropsætning samt at skabe et godt fundament for den gode stemning. Udover musikkens vigtighed i dagens agenda, er en vis flydende drikkelse en vigtig brik i puslespillet – unges bedste ven, opgraderet vand; nemlig øl.

Øllen er ¾ fyldt.

Øl har altid spillet en stor rolle i de utallige caféer og præger mange unges hverdag, eller rettere sagt weekender. Personligt har øl aldrig været på min top 10, da smagen ikke ligefrem behager mig. Dog hører man ikke ordet fest uden en øjeblikkelig medfølgende association af alkohol. Alkohol har altid været en del af ”den vilde ungdom” men bruges oftest som undskyldning for at falde ind i hækken, råbe af fremmede eller smadre mobilen. Det er synd, at alkohol skal spille en rolle i, hvordan unge nemmere interagerer med hinanden. Men at tage kampen op mod alkohol, ville være det samme som at fjerne den ven fra festen, man aldrig vil være foruden. Alkohol har en høj promille af ”det-er-lige-meget”.

Øllen er ¼ fyldt.

Udover de mange øl som blev serveret, stod dagen i særdeleshed i musikkens tegn. Ud af de 2 bands som stillede op, var en af dem dannet af nogle fra 1.ms2 og 2 udefrakommende. Sangen blev gennemspillet nogle gange og direkte overført til hjernen, hvor den ellers kørte på replay resten af aftenen. Da tiden kom til at kåre en vinder, som skulle gå videre til det store Inter-MGP for alle skoler i Århus kommune, blev de ellers larmende gymnasieelever stille. En slags stilhed før stormen. Efter spydige kommentarer fra ældre elever, kunne vores band med stolthed påtage sig titlen som vinder af Marselisborgs MGP-café. Da der jo også skal være plads til de mindre musikaske individer, blev karaoke det helt store hit. Tonerne bevægede sig på alle dele af det musikalske spektrum, som resulterede i en helt umenneskelig klang. Jeg mener godt, vi kan kalde denne café for en succes.

Øllerne er nu blevet drukket og tonerne forstummede.

Ferien

Aldrig har jeg nydt en ferie så meget som denne! At gå hjem fra skole fredag d. 18, var en fantastisk befriende følelse. Tanken om ikke at skulle svede over flere afleveringer de næste 14 dage, var bedre end jeg troede. Tanken om ikke at skulle sidde til flere uendelig lange moduler, var også bare alt for god! Ikke nok med det, gik vi også den absolut hyggeligste tid i møde! Nemlig julen.
Dog var det ikke så fedt, ikke at se sine klassekammerater hver dag, hvilket vi næsten har gjort de sidste 5 måneder. Men tilbage til julen.
Jeg forstår vitterligt ikke dem, der ikke kan lide denne tid? Der er både noget for dem der elsker at hygge sig, og noget for dem der elsker at feste.
Jeg bruger også denne ferie som en slags restitutionsferie, hvor jeg samler kræfter, til de næste 7 lange uger.

Juleaften var lige om hjørnet, men julestemning var nok alligevel det sidste jeg var i. Aldrig har jeg oplevet ikke at være i julestemning på noget tidspunkt, ikke engang da vi sad og spiste and.
Men hyggeligt var det i hvert fald! Maden var god, jeg vandt mandelgaven, hvilket var fortjent efter 4 portioner, og gaverne under træet var nu også ganske gode.
Men den helt store overraskelse var da min onkel kom forbi! Min onkel, jeg ikke havde set i cirka 5 år. Han bor og arbejder i Singapore. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad han laver der. For 5 år siden besøgte vi ham, og jeg må sige, jeg var ikke imponeret over byen. Alt alt for varmt, alt for moderne og så var jeg tæt på at få en bøde, for at smide mit tyggegummi på fortovet.
Men skønt var det, at vi alle var samlet den aften.
Dagene efter jul var også bare ren afslapning, og handlede om at få udryddet alt den mad vi havde tilovers. Det tog også hårdt på mine kræfter, at spise så meget.
Jeg forstår egentlig godt de mange nytårsfortsæt folk laver, hvert år efter nytår. Alle de nytårsfortsæt om at man vil ud og motionere mere, og spise flere grøntsager. De nytårsfortsæt der højst holder en uge. Aldrig vil jeg selv gøre sådan, da glæden for mad bare er for stor. Jeg har ingen nytårsfortsæt til 2016.

Endelig blev det så nytårsaften. Den aften jeg nok havde set mest frem til, hele ferien.
Og den aften var også en stor succes! Jeg spiste ved en mine gode venner, hvorefter vi tog videre senere på aftenen. Jeg havde en aftale med mine forældre, om jeg ikke måtte fyre fyrværkeri af, hvilket jo egentlig var godt nok! man hører jo også hele tiden, om dem der mister fingrene og synet.
Festen vi var til senere var også meget god! jeg havde det i hvert fald godt....meget godt.
Tiden gik så hurtigt, og pludselig begyndte alle at tælle ned fra 10, og wupti, 2016.


Det var den hurtigste, og bedste ferie jeg længe har haft. De sidste dage brugte jeg på at sove, og prøve at undgå at tænke for meget over, skolen var lige om hjørnet. Men jeg vil også prøve at bruge denne ferie til noget brugbart, til når jeg starter igen. Jeg vil prøve at få denne afslappende følelse over i de stressede skoledage. Jeg håber på at være endnu mere til stede når jeg er i skole, og kan slappe endnu mere af ,når jeg kommer hjem.