FrontRead!

Vores klasse blev udvalgt til, at indgå i et forsøg der havde til formål at finde ud af, hvorvidt vores gymnasium skal abonnere på programmet FrontRead. Det indebar, at vi over de næste par uger ville have moduler sat af til at bevæge os igennem et væld af forskellige øvelser. Hvorfor det lige var vores klasse der blev udset som værende den rette til ”eksperimentet” ved jeg ikke. Måske var vi den klasse med den lavest gennemsnitlige læsehastighed, eller også passede det bare lige ind i vores skema.

FrontRead er en app, der ved hjælp af diverse læsestrategier skal hjælpe dig med at øge din læsehastighed. Den koncentrerer sig om hurtigere fikseringstider, udvidelse af synsfeltet og styrkelse af arbejdshukkommelsen. Undervejs indgår du i små tests, der skal hjælpe dig med at få overblik over fremskridtet i din læsehastighed.

I disse læsetests gjaldt det om at læse en test på tid, for derefter at svare på nogle spørgsmål, hvortil svarene på spørgsmålene skulle findes i teksten. Jeg undrede mig dog over sværhedsgraden af disse spørgsmål, da det var ekstremt let at svare på spørgsmålene uden overhovedet at kigge i teksten.

For eksempel:

”Hvem kan miste sit job?

a.       Alle

b.      Kun ufaglærte

c.       Kun faglærte”

Jeg kan simpelthen ikke forstå at spørgsmål som ovenstående ikke går ind under kategorien almen viden men at FrontRead programmet mente at det var noget man skulle læse sig til. Jeg fandt derefter, inde under beskrivelse af programmet følgende, ” Teksterne er rettet mod unge fra klassetrin 6 – 10, men kan også anvendes til yngre elever.”-okay!

Jeg synes vi er kommet til et punkt i vores uddannelsesforløb hvor programmer som f.eks. FrontRead ikke skal presses ned over hovederne på os. Basale færdigheder som det at have en god læsehastighed er noget de fleste har styr på før de starter i gymnasiet. Der vil altid være folk som kunne have gavn af programmer der kan hjælpe med at få en god læsehastighed, eller folk som bare godt kunne tænke sig at blive endnu bedre. Og jeg synes derfor også at det ville være rigtig godt hvis gymnasierne stillede sådanne programmer til rådighed (self programmer som fungerer lidt bedre end FrontRead). Men at alle elever i en gymnasieklasse skal side og bruge mange timer på at køre sådan et program igennem synes jeg helt ærligt er lidt langt ude. Nu har jeg tidsregistreret som vi fik besked på og jeg brugte selv 5 timer og 15 minutter på programmet. Som vist på ovenstående billede, uden resultat. Jeg synes personligt at der var mange forløb i folkeskolen der var tilrettelagt efter laveste fællesnævner og jeg havde da håbet at vi ville være ude over det i gymnasiet.

.

Preachin'

”FYI har vi fået karakteren tilbage for dansk afleveringen, ” har Niels skrevet på chatten.

Jeg kan mærke let forøget hjertebanken, det sker ikke normalt, men jeg havde virkelig taget mig sammen i denne aflevering, og følte at 10 tallet var sikkert.

Åbner Lectio - 7. 7??? Nå, jeg må også indse at jeg ikke kan det hele længere. Sådan er det når skolen ikke altid har 1. prioritet. Så falder man lidt fra. Fuck det. Jeg tænker tit over at jeg hellere skal huske at have det sjovt end at gøre alle dagene til slave-dage. Selvom min selvtillid tager et mindre hit, er det intet i forhold til hvis jeg altid stræbte efter 12-tallet. For så kan man ikke have noget liv. Og jeg vil gerne leve, you know? Jeg vil sgu have lov til at se en NBA kamp eller sætte netflix på, når jeg kommer hjem kl. 16 om eftermiddagen. Og jeg vil sgu give mig selv friheden til at leve mine weekender som de skal når man er ung, og kroppen kan holde til det. Og det ved jeg, at jeg aldrig kommer til at fortryde at jeg gør, heller ikke når mit snit ikke er godt nok til at komme ind på medicin eller jura. Jeg ser på mændene der kører rundt i deres Mercere og Bimmere og tænker: har de nået at leve? Eller har de stræbt efter 12-tallet i gymnasiet, taget direkte videre på Business School, fået et arbejde der slider dem op, kun med succes i tankerne? For så meget er en fed bil altså ikke værd! Desuden er det over min forstand hvordan rationelle mennesker kan retfærdiggøre købet af en dyr bil eller et andet luksuriøst materielt gode, når de samme penge, givet til en effektiv velgørenhedsorganisation, bogstavelig talt kan redde liv. Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg forstår godt at man kan have brug for en bil for at kunne komme på arbejde, men så køb da en Punto, og red 40 ugandere i stedet. Imens andre mennesker på kloden kæmper for at overleve lever vi på flødeskumsfronten, hvor det eneste vi kæmper for er succes.

Min mening med dette er ikke at folk bør leve FOR vildt og lade være med at tage en uddannelse, og leve på kontanthjælp. Faktisk har jeg dyb respekt for dem der har et drive for det de gerne vil i livet. Men husk nu også at leve livet. Og husk, at den største værdi ikke er den materielle. Al forskning siger endda at man selv bliver gladere af at give; ikke mindst hvis det man giver kan redde liv.  -Det er et fucking win-win, og hvis du ikke er enig har du en slap pind.

Ferie og den stressede hverdag

Påskeferien nærmer sig med hastige skridt, og det er blevet tid til at finde de traditionelle påskeæg i farmors have. Vi er endelig nået til ugen, hvor påskefrokostservietterne er fremme på bordet, og tiden med familien og vennerne er på sit højeste. Tanken om de mange afleveringer, prøver og lektier er forsvundet sporløst.

Det gyldne ord ferie er meget betydningsfuldt for rigtig mange unge, og det er noget som man ser frem til. Dagene op til ens skoleferie bliver talt ned dag efter dag, og der bliver ikke tænkt på andet. En uge uden at tænke på skole, er noget som eleverne sætter meget pris på, både fordi man ikke skal tænke på lektier, og fordi man kan restituerer sig. Mange uger med uendeligt skolearbejde, kan hurtigt få en til at tænke ”Wow jeg kunne godt bruge noget ferie lige nu og her”. Modstridende går skoledagene alligevel oftest så hurtigt, at man ikke opdager at der er gået fem skoleuge.

Selvom den traditionelle hverdag på gymnasiet er associeret med stress er det alligevel ikke fordi, at mine klassekammerater og jeg løber skrigende bort. Spørgsmålet om den stressede hverdag fylder meget hos det senmoderne menneske. Men er hverdagen virkelig så stressende, som den er blevet kendt for? Eller er den stressede hverdag blot blevet en del af vores kultur, som egentlig er en tryghed for os? Tja... Jeg ved det ikke, men noget skolearbejde uden for timerne kan jeg godt få tid til. Jeg synes, at der skal være plads til en bowlingtur en gang imellem, men det er der også. Samtidig kan en af de uger med mange afleveringer, prøver samt lektier også få en til at blive lidt skør i hovedet. Men det hører jo til gymnasiet. Det handler om prioritering og struktur, og det prøver jeg så vidt muligt at få planlagt. Dertil kommer dog nogle gange, hvor man bliver nødt til at aflyse tingene, pga. ens lektier, men sådan er det, og det må man leve med.

To dage til ferie? Ja det er der! Endelig! Lige noget jeg trængte til, dog er der lige nogle moduler som skal ”overstås”. Uger fyldt med det mærkelige og uforståelige læseprogram Frontread og afleveringer er overstået, så nu står den på kolde påskeøl og kæmpe chokoladeæg. Kunne man ønske sig noget bedre? Nej det tror jeg faktisk ikke, men jeg ved hvor hurtigt det går, så derfor skal man nyde det. Skoleferie er noget helt specielt, som altid ender med noget andet end man havde planlagt. Faktisk har jeg ikke planlagt noget til denne ferie udover at slappe af og ses med de bekendte, men det kommer nok nogle arrangementer i løbet af ugen. 

1ms2 morgensamling

Uge efter uge, har vi alle siddet fredag formiddag i kantinen. Spændte på hvem, den næste klasse var. Spændte på hvem der nu skulle prøve, at imponere skolen. Fredag efter fredag har vi alle kigget på hinanden, og tænkt sikke en fiasko.

Desværre ender det tit sådan. Man skruer helt op for forventningerne. Det hele er planlagt, og egentlig ser det ikke ud som om det kan gå galt. Men ofte ender man op  med skuffe. Ja både sig selv men også alle andre. Og jeg tror hurtigt at alle kan blive enige om, at sådan endte det også for 1ms2.

Morgensamling. Egentlig en god ide. Samle elever og lærer en gang om ugen. En super mulighed for at få set elever fra andre klasser, og bare være sammen uden altid at skulle tænke over skole og lektier. Et fint koncept i sig selv. Til gængæld ligger der et kæmpe pres, på den klasse der står for det. Det fik vi, virkelig at mærke sidste fredag.

Egentlig ved jeg ikke rigtig, hvad det var der gik galt. Måske var det blandingen af for mange ideer og for lidt initiativ. Eller også var det fordi vi simpelthen ikke kunne arbejde sammen så mange. Men en ting er sikkert, det var en fiasko. Af alle de pinligt dårlige morgensamlinger, der har været, toppede denne her dem alle.

Selv har jeg aldrig rigtig været den, der virkelig gjorde en forskel i forhold til projekter som dette. Denne gang var ikke en undtagelse, jeg valgte at holde mig lidt i baggrunden og lade de andre ordne det. Men da vi fredag stod i kantinen, og måtte fortælle hele skolen, at vi desværre slet ikke havde fået lavet en morgensamling, ville jeg ønske jeg havde taget mere ansvar. Det var virkelig ydmygende, at se hvordan eleverne rejste sig op, se kantinen blive tømt i løbet af få minutter. Se hvordan de alle sammen tænkte fiasko. Akkurat som man selv ville have gjort det.

Jeg tror at næste gang vi sidder til morgensamling, bliver det med andre briller på. Det er ingen sag at dømme andre, men nu ved vi hvor svært det kan være. Og eftersom vores morgensamling, har toppet fiasko listen, har vi vist heller ingen ret til at være dømmende overfor de andre klasser, så længe de levere et eller andet. Til gængæld tror jeg også vi har lært noget af det her. Det kommer helt sikkert ikke til at ske igen, at vi står for morgensamlingen, uden at have forberedt noget.

r 

AT

AT et begreb svøbt i mystik for mange gymnasieelever. Min klasse og adskillige andre på mit Gymnasium havde ære af at skrive AT. Forløbet tog sted for 2 uger siden og det strakte sig over hele ugen. Dette var vores første gang med AT forløb, hvilket gjorde, at der var ingen, der viste helt præcise, hvad det gik ud på. Så der var en vis spænding i luften, da vi mødte i skolen om mandagen, hvor vores forløb begyndte. Dagen forløb således. Vi mødte i kantinen, hvor vi hørte et kort fordrage om AT. Under dette foredrag fik vi fortalt noget praktisk information og fik også illustreret, hvordan en AT eksamen vil forløbe. Efter foredraget var færdigt, blev vi sendt ud i vores klasser, hvor vi fik fortalt vores emner. Min klasses emne var politiske skillelinjer i Århus, med matematik og samfundsfag i fokus. Jeg fandt dette emne yderst interessant.

Tirsdag skulle vil lave et spørgeskema, hvor vi om onsdagen skulle ud på gaden og interviewe folk. Dette lød meget underholdne, da jeg aldrig selv har været med i en undersøgelse på denne skala før. Vi ønskede 1000 besvarelser på skemaet, da dette bedst ville kunne skabe det realistisk billede af vores samfund. Tirsdagen gik meget hurtigt, da vi kun havde to moduller, som vi fik overstået meget hurtigt.

Onsdagen var meget interessant, da det var dagen, hvor undersøgelsen, som vil danne basis for vores opgave, vil blive lavet. Da vi mødte i skole dannede vi par, som skulle ud i byen og spørge forskellige personer på gaden. Vi blev spredt rundt i byen i de forskelige bydele for at undersøgelsen skulle afspejle hele Århus befolkning. Jeg var sammen med Zacharias og vi fik uddelt Vesterbro torv. Vi tog ned i byen og begyndte at indsamle spørgeskemaer. Min forventninger var dog mere glamourøs end hvad vi endte med at lave. Dog skete der en anormal ting, da et slagsmål brød ud få meter fra Zacharias og jeg. Vi tog hurtig afstand herfra og politiet blev alarmeret. Da vi var færdig med at samle underskrifter tog vi hjem.

Torsdag var dagen, hvor vi fik travlt. Det var den første dag, hvor vi havde muligheden for at skrive vores opgave, da vi først fik fået frigivet skemaet med resultaterne for spørgeskemaet. Vi havde således kun torsdagen til at skrive selve opgaven færdig. Til sidst vil vores lærer trække tre grupper, som til sidst skulle fremlægge deres opgave.

Fredag fremlagde de udvalgte grupper deres opgaver, og vi fik derefter fri. Dette var vores først AT forløb og jeg har lidt  svært ved at vurdere, om det var godt eller dårligt. Dog synes jeg godt, der kunne komme nogle forbedringer. Samarbejdet med vores lærer var tilfredsstillende, da vi fik en passende forklaring på AT forløbet og selve opgaven. Jeg synes, stukturen i forløbet kunne have været bedre, da jeg ville have foretrukket, at der have været mere tid afsat til at bearbejde dataene fra spørgeskemaundersøgelsen og skrive selve opgaven , dog synes jeg stadig at AT var spænende at lave og jeg føler at jeg har lært meget af denne opgave.

Lektier

Du kommer hjem efter en lang dag i skole. Du var lige ved at afgå ved døden pga. et dødkedeligt fjerde modul, men nu hopper du af glæde over at være hjemme igen. Imens du lægger dig ind under den varme dyne, kommer du i tanke om din date med den sjette sæson af Gossip Girl. Dagen er reddet. Lige indtil du kommer i tanke om de ti sider om mesopotamiske kloaksystemer, som du skal læse til i morgen. Netflix er allerede åbent, og du sukker. Gossip Girl 1-0.

Alle gymnasieelever har med sikkerhed siddet i en lignende situation. Lektier til næsten alle moduler kan være hårdt, især efter en lang dag. Men hvor godt kan lærerne egentlig forlange, at elever har forberedt sig? Og skal undervisningen tilrettelægges efter, at alle har læst lektien?

Lektier fylder helt klart en stor del af min hverdag, men sådan er det nok at gå i gymnasiet. Men der er stor forskel på, hvor meget det fylder fra person til person. Forleden spurgte vores matematiklærer om, hvor mange timer, vi brugte på lektier om ugen. Jeg var forbløffet over hvor mange, der brugte over tolv timer om ugen. Det er jo næsten to timer om dagen! For mig ville to timers ekstra skolearbejde HVER DAG være fuldstændigt uoverskueligt, men det er vel noget man kan vænne sig til.  

Jeg har også erfaringer med kammarater, der næsten aldrig laver deres ”dag-til-dag-lektier”. Vi bliver alle fristet til at springe lektien over, og nogle gange falder man i. Dette kan hurtigt skabe en ond cirkel, hvor man magter lektier mindre og mindre.

Ofte er undervisningen tilrettelagt sådan, at man gennemgår lektien i starten af timen. Hvis man allerede har læst lektien, kan man ofte føle, at tiden, der går med at gennemgå lektien, er spildt. Nogle gange føler jeg, at timerne er tilrettelagt efter dem, som ikke har læst lektien. Dette giver bare én mindre lyst til at lave lektien. Nogen gange starter timen lige på og hårdt. Man går direkte i gang med at lave opgaver, hvor lektien f.eks. kunne være det teoretiske grundlag. Men der er også konsekvenser ved dette. At være forberedt i en gruppe, som den eneste, kan være virkeligt demotiverende. Ofte går al tiden på at forklare ens gruppe, hvad lektien handler om. Man har altså ikke fået noget ud af at læse lektien.

Alt i alt er dag-til-dag-lektier en stor del af det faglige i gymnasiet. Sådan burde det også være. Formålet med de gymnasiale uddannelser er jo at blive studerende. Ikke at man modtager undervisning, men at MAN studerer. Efter min mening burde undervisning være 100 % tilrettelagt sådan at den tilgodeser, dem som har læst lektierne. Problemet med dette er dog, at der en kløft mellem, hvor mange lektier, der bliver lavet af den enkelte elev.

Skolefest

Fest, farver og fyrværkeri…

Det var mere eller mindre temaerne for fredag aften. Dagen vi alle havde ventet længe på, skolefesten – endelig!

”Jeg har hørt fra 3. G’erne at det skulle være årets højdepunkt…”

”Jeg har hørt at alle lærerne bliver fulde sammen med os…”

”Jeg har hørt at det skulle være det fedeste nogensinde!...”

Og sådan havde det været længe, alle os nye 1.g’ere, hvordan foregår det? Hvad skal man? Ligesom alle andre ting, så er der en første gang, og denne fredag havde vi så vores første gymnasieskolefest. Mad, udklædning, alkohol, underholdning. Det kunne umuligt gå galt!

Men som jeg nu engang er… Så glemte jeg hele dagen, glemte planlægningen der ligesom skulle overstås inden den legendariske fest, satans. Lorte nat, lorte morgen, lorte tur til skole, lorte dag, lorte eftermiddag. En ligeud sagt lorte dag, med alt for meget stress, og alt for mange busture. Jeg var træt, virkelig træt efter en forfærdelig nattesøvn, og dumt som det nu var, så meldte jeg mig på at lave pastasalat, som skulle medbringes om aftenen. Og det er måske der, jeg burde have stoppet op et par dage før og tænkt mig om. Hvordan skal tiden planlægges, og hvordan når jeg de ærinder jeg skal nå inden klokken 18, hvor vi skal mødes på skolen? Planlægningen i de travle dage er lidt en problematik for mig, jeg er ikke helt god til det endnu… Men jeg er stærkt overbevist om, at jeg umuligt kan være den eneste, for det er altså ikke altid nemt.

I hvert fald havde jeg dannet mig et indtryk af at have god tid til at nå det hele, for vi havde tidligt fri, en afsluttet AT-uge – masser af tid! Men så gik det jo alligevel helt galt. Dajeg lidt over 12 væltede ind ad min hoveddør, og jeg måtte indse, at tiden var meget knap, hvis jeg skulle nå at handle, lave pastasalaten og gøre mig klar inden vi skulle mødes på skolen blot 1,5 time efter. Jeg kunne havde slået mig selv i hovedet. En stresset pige, et humør der blev kastet hårdt lige ned i kuldkælderen og en pis-pastasalat at kaste sammen, jeg var virkelig klar til fest… Eller noget…

Jeg fik handlet ind, pakket en taske og måtte lynhurtigt trille tilbage på skolen for at pynte op til vores tema, festival. Et ord der med sikkerhed får størstedelen af klassen til at smile, en glædesfølelse der spredes i hele kroppen. Skanderborgfestival til sommer. Sommeren der langsomt nærmer sig. En årstid alle må elske, andet ville virkelig undre mig!

Festen blev en succes trods dagens nedture, endnu en af de vellykkede første gymnasieoplevelse. Ingen tvivl om at gymnasietiden bliver fuld af nye og spændende oplevelser, som vil gøre gymnasietiden til en uforglemmelig tid.

Planlægningen går i gang nu.