Preachin'

”FYI har vi fået karakteren tilbage for dansk afleveringen, ” har Niels skrevet på chatten.

Jeg kan mærke let forøget hjertebanken, det sker ikke normalt, men jeg havde virkelig taget mig sammen i denne aflevering, og følte at 10 tallet var sikkert.

Åbner Lectio - 7. 7??? Nå, jeg må også indse at jeg ikke kan det hele længere. Sådan er det når skolen ikke altid har 1. prioritet. Så falder man lidt fra. Fuck det. Jeg tænker tit over at jeg hellere skal huske at have det sjovt end at gøre alle dagene til slave-dage. Selvom min selvtillid tager et mindre hit, er det intet i forhold til hvis jeg altid stræbte efter 12-tallet. For så kan man ikke have noget liv. Og jeg vil gerne leve, you know? Jeg vil sgu have lov til at se en NBA kamp eller sætte netflix på, når jeg kommer hjem kl. 16 om eftermiddagen. Og jeg vil sgu give mig selv friheden til at leve mine weekender som de skal når man er ung, og kroppen kan holde til det. Og det ved jeg, at jeg aldrig kommer til at fortryde at jeg gør, heller ikke når mit snit ikke er godt nok til at komme ind på medicin eller jura. Jeg ser på mændene der kører rundt i deres Mercere og Bimmere og tænker: har de nået at leve? Eller har de stræbt efter 12-tallet i gymnasiet, taget direkte videre på Business School, fået et arbejde der slider dem op, kun med succes i tankerne? For så meget er en fed bil altså ikke værd! Desuden er det over min forstand hvordan rationelle mennesker kan retfærdiggøre købet af en dyr bil eller et andet luksuriøst materielt gode, når de samme penge, givet til en effektiv velgørenhedsorganisation, bogstavelig talt kan redde liv. Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg forstår godt at man kan have brug for en bil for at kunne komme på arbejde, men så køb da en Punto, og red 40 ugandere i stedet. Imens andre mennesker på kloden kæmper for at overleve lever vi på flødeskumsfronten, hvor det eneste vi kæmper for er succes.

Min mening med dette er ikke at folk bør leve FOR vildt og lade være med at tage en uddannelse, og leve på kontanthjælp. Faktisk har jeg dyb respekt for dem der har et drive for det de gerne vil i livet. Men husk nu også at leve livet. Og husk, at den største værdi ikke er den materielle. Al forskning siger endda at man selv bliver gladere af at give; ikke mindst hvis det man giver kan redde liv.  -Det er et fucking win-win, og hvis du ikke er enig har du en slap pind.